Når almindelig vinduespudsning er nok

Almindelig vinduespudsning fjerner det snavs, der samler sig i hverdagen. Det kan være støv, regnsnavs, fingeraftryk og mindre pletter på glasset. Jeg vasker ruden med indvasker og sæbevand, trækker vandet af med en skvis og tørrer kanter og karme af som en del af arbejdet.

Det er den behandling, de fleste løbende besøg består af. Hos DREYERS kan du vælge en fast aftale hver 4. eller 8. uge.

Når vinduerne trænger til en grundig nedvaskning

Er der samlet meget snavs på glas, langs listerne og på rammerne, kan det kræve ekstra afskylning og flere omgange med indvaskeren. Det kalder jeg en grundig nedvaskning.

Vi aftaler på forhånd, hvilke glas og rammer der skal rengøres, og på hvilken side af vinduerne. Rengøring i false og ved hængsler aftales særskilt.

FØR & EFTER · NEDVASKNING

Murstensstøvet sad på den hvide ramme

Da kunden fik nye vinduer, satte rødt støv fra arbejdet i murstenene sig langs rammer og sprosser. Kunden valgte en nedvaskning af hele vinduesrammen som ekstra arbejde ud over pudsningen.

Rødt murstensstøv langs den hvide vinduesramme og sprosser før nedvaskning efter vinduesudskiftning.Før nedvaskning
Rødt murstensstøv langs ramme og sprosser.
Hvid vinduesramme og sprosser efter nedvaskning, hvor det røde murstensstøv er fjernet.Efter nedvaskning
Rammen er vasket, og det røde støv er væk.

Samme vindue før og efter. Billederne er taget fra forskellige vinkler; efterbilledet vises med et tættere udsnit. Tryk på et billede for at se det hele.

Når der sidder maling, fuge eller mørtel på glasset

Fastsiddende rester af maling, lim, silikone, mørtel eller cement kræver en særskilt vurdering. Det er en anden opgave end at vaske ophobet snavs af.

Ved afrensning afhænger behandlingen af både materialet og glassets type. En glasskraber er ikke egnet til alle ruder, og jeg vurderer derfor først, om og hvordan resterne kan fjernes. Det gælder også, hvis der er rester på rammerne, som kan kræve en anden behandling end glasset.

Har du lige renoveret?Læs om byggestøv, maling og mørtel på vinduerne

Prisen på første besøg

Hvis vinduerne kræver nedvaskning eller afrensning, aftaler vi opgaven og et eventuelt tillæg, inden jeg går i gang. Prisen afhænger af omfanget og den behandling, der er brug for.

Du får oplyst den samlede pris for første besøg og prisen på den efterfølgende faste pudsning. Når vinduerne er rengjort, kan vi normalt fortsætte med almindelig pudsning. Ny renovering eller nye fastsiddende rester kan dog give behov for ekstra behandling igen.

SPØRGSMÅL & SVAR

Om den første nedvaskning

Skal alle nye kunder have en nedvaskning?

Nej. Jeg vurderer vinduernes faktiske tilstand. Lang tid siden sidste pudsning kan betyde mere snavs, men afgør ikke i sig selv, om en nedvaskning er nødvendig.

Bliver glasset også pudset ved nedvaskningen?

Ja. Nedvaskningen afsluttes med vinduespudsning ved samme besøg, så de aftalte ruder er pudset færdige.

Hvad hvis kun enkelte vinduer kræver ekstra arbejde?

Så tager vurderingen udgangspunkt i dem. Vi aftaler, hvilke vinduer der kræver ekstra behandling, og du får den samlede pris, inden jeg går i gang.

Du behøver ikke selv kende svaret

Fortæl mig, hvornår vinduerne sidst blev pudset, og om der har været håndværkere i gang. Send gerne et oversigtsbillede og et par nærbilleder af de mest beskidte steder. Billederne giver et godt udgangspunkt, men nogle rester skal vurderes på stedet.

SPØRG MAGNUS

Er du i tvivl om dine vinduer?

Send en beskrivelse og gerne et par billeder. Så tager vi udgangspunkt i dine vinduer og aftaler den rette opgave.